Dette gummiophæng sælges som det billige alternativ, når du skal reparere enheder til Beolap 6000 eller Beoloap 3500.
NB. ophænget er lige lidt mindre end den anden type som vi har til salg her på siden, og derfor kan den inderste ring kun monteres på forsiden af membranen.
Her har i lige mine generelle råd til hvordan man udskifter kantophæng:
Jeg anbefaler generelt at anvende Casco Aqua Universal til at lime ophængene med, da det er en lim der forbliver flexibel efter hærdning.
Desuden klistrer denne lim ikke mere, end at man kan tage ophænget af og genplacere det under limningsprocessen.
Lad være med at bruge hurtigtøjrende lim (Cyanoacrylat), da det trækker ind i ophænget for får det til at svulme op. Desuden har du ikke nogen mulighed for at lave limningen om.
1. prøv højttaleren af inden at du skifter ophæng. Det er ærgerligt at bruge tid på en enhed der slet ikke duer.
2. Demonter enheden.
3. Fjern det gamle ophæng og rengør limfladerne (for Beovox CX kan det dog ikke betale sig at tage enhederne ud, da man ikke kan komme til at lime kantophænget bagfra, og da terminalerne er loddede hvilket er lidt mere tidskrævende).
4. Nu kommer vi til at skulle montere nye kantophæng, og her afhænger den videre process af højttalerens størrelse:– hvis vi taler om en meget lille højttaler så som Beovox Penta mellemtone, så laver jeg normalt begge limninger på een gang (limning mod membran og limning mod chassis). Ulempen ved at lave begge limninger på een gang, er at man ikke kan komme til at presse begge limsamlinger på een gang under tørring, og desuden er det sværere at centere spolen når man laver begge limninger på een gang. Normalt laver jeg limningen mod membranen først, og sætter så hvid støj på spolen (susen fra FM radio) medens jeg laver limningen mod chassis. Er der tale om en Beovox S-serie kan man dog blive nødt til at lave begge limninger på samme tid, for at sikre at kantophænget sidder pænt i forhold til den plast pyntering, der monteres uden på kantophænget).
5. Den mest normale process er altså:
6. Vend kantophænget med limfladerne opad.
7. Påfør lim på den inderste limeflade, og monter ophænget på højttaler membranen.
8. Brug en skål med passende størrelse til at presse limsamlingen, medens limen tørrer.
9. Sæt hvid støj på højttaleren (susen fra FM radio).
10. Påfør lim på den yderste limflade og pres limsamlingen indtil at den er tør.
11. Prøv højttaleren af. Hvid den ikke lyder rigtigt, så er det højst sansynligt fordi at spolen skraber mod magneten, og så er du nødt til at løsne den ene limsamling igen.
Nogle gange kan man være uheldig at forsøge at reparere en højttaler, der har fået nogle knubs i sin levetid. Hvis den på et tidspunkt er væltet, faldet ned eller lign., så kan vægten af magneten have rykket højttalerchassiset skævt pga. magnetens vægt, og så kan den være svær at redde. Det kan dog lade sig gøre ved at prøve sig frem.